ENESTÅENDE SÆSON
2008
Resumé af årets
præstationer
(længere nede på siden findes referater af Bailey's prøver
fra år 2008)
|
|
2008 var endnu en forrygende sæson, hvor Bailey
fik sig en ny titel, DKBRCH. I efteråret fik også sit andet certifikat på
A-prøve, hvilket betyder, at han nu kun mangler ét certifikat for at kunne kalde
sig DKJCH. I juni var han til International Working Test (IWT)
i Østrig, hvor hans hold endte
på en 14. plads og individuelt blev
han nr. 7 og dermed bedste danske hund med højst pointscore. Samme måned
stillede han op til DRK Retrievermesterskabet, og blev 3. RM. Han har formået at
holde sig på toppen i denne sæson, og vi er sikre på, at han fortsætter på samme
niveau i sæson 2009.
Endnu engang må vi sige, at vi er utroligt stolte af Bailey og hans enestående
præstationer. Han er virkelig en labrador i særklasse!
Bailey's markprøvesæson
begyndte allerede i februar i Marbæk med en C-prøve, hvor
han blev 3. vinder. I marts og april deltog han på kvalifikationsprøverne til
hold-DM (Region Sydjylland), hvor han kvalificerede sig med
10 points i alt. Desværre faldt DM og IWT i Østrig sammen i
samme weekend i juni, så Bailey og Bo valgte at drage sydpå
til Alperne, men det vender vi lige tilbage til.
I den sidste weekend af marts
begyndte de officielle markprøver, og Bailey gav os virkelig
blod på tanden. Hans samarbejde med Bo på B-prøverne var
helt i top, både på dirigeringer og markeringer, og det var
tydeligt at han var en erfaren herre. I slutningen af marts
fik han sin højeste placering hidtil på en B-prøve med en 3.
vinder på Clausholm, og dagen efter blev det til en UDM ved
Stignæs. I april var vi på Gyldensteen, hvor han blev 2.
vinder med CK, og i maj blev det til endnu en 3. vinder og
en UDM. I juni stillede han op til DRK
Retrievermesterskabet, som blev holdt over to dage. Det var
en utrolig hård weekend med ekstremt svære poster, men
Bailey formåede at holde hovedet koldt og fik en plads på
podiet og blev 3. Retrievermester. I juli fik han i Birkesø
sit første Certifikat på en B-prøve, og to uger senere fik
han endnu et Certifikat, hvilket udløste hans titel som
Dansk Brugs Champion, DKBRCH. Denne titel blev opnået med to
B-prøve Certifikater og et A-prøve Certifikat.
I juni drog Bailey og Bo til
Østrig for at deltage på International Working Test i
Seefeld. De stillede hold med
Steen Ludvigsen med Thirsgaards Macallan, og Marianne
Ankjær med Trompeterbakkens Elvira og opnåede en flot
14. plads (ud af 32 startende hold). En meget
flot præstation til et mesterskab, hvor kun
højtpræmierede retrievere fra Europa deltager. Derudover
formåede Bailey at få højst pointscore af alle startende
danske hunde og blev individuelt 7. bedste hund.
I september startede
jagtprøverne, og på den internationale markprøve A i Mattrup
blev Bailey 4. vinder med CK. På Skjoldenæsholm i oktober
opnåede Bailey sit andet Certifikat, og dermed manglede han
kun ét Certifikat for at opnå titlen som Dansk Jagt
Champion, DKJCH.
Vi må endnu engang sige, at
Bailey har bevist, at
han er i særklasse.
Desværre blev det ikke til flere
placeringer på A-prøverne i denne sæson, men mon ikke sæson
2009 kan byde på lidt i den retning,- det håber vi :-)
Det bliver vildt
spændende!
Vi skal også lige tilføje, at
vi i foråret blev de glade ejere af Guinness, - en dejlig
labrador han, som er avlet hos Kennel Seadiver's, efter
Bailey og Kiri, en avlskombination, som ramte plet ud fra vores ønsker om
arbejdsegenskaber, sundhed, udseende og temperament. Guinness er
utroligt lærenem, og i november bestod han DRK brugsprøven.
Guinness skal bruges på jagt og DRK
markprøver og skal også fremvises på udstilling.
I årets løb har vi også været
på skue med Guinness og Bailey, hvor det er blevet til et
par gode fremvisninger i ringen med nogle gode kritikker.
Bailey har fået to 1. præmier og en 2. vinder, og Guinness
har to 1. præmier og en 3. vinder.
|
AKTIVITETER 2008
OFFICIELLE & UOFFICIELLE
Resumé af Bailey's aktiviteter
år 2007. Klik her:
SÆSON 2007.
|
| DATO |
AKTIVITET |
RESULTAT |
PLACERING |
| 06.12.08 |
DRK, International A-prøve, Vinder Klasse,
Rohden |
|
Deltaget |
| 29-30.11.08 |
DRK, Eliteprøve, Vinder Klasse,
Brahetrolleborg |
|
Deltaget |
| 14.11.08 |
DRK, A-prøve, Vinder Klasse,
Hjortholm |
|
Deltaget |
| 02.11.08 |
DRK skue, Åben Klasse,
Ubberud |
Læs kritik
her |
1. PRÆMIE |
| 24.10.08 |
DRK, A-prøve, Vinder Klasse,
Skjoldenæsholm (Drev) |
|
2.
VINDER M/CERTIFIKAT |
| 10.10.08 |
DRK, A-prøve, Vinder Klasse,
Gyllingnæs (Tramp og drev) |
|
Deltaget |
| 05.10.08 |
DRK, A-prøve, Vinder Klasse,
Løvel v/Viborg (Tramp) |
|
Deltaget |
| 12.09.08 |
DRK, International A-prøve, Vinder Klasse,
Mattrup (Andejagt) |
|
4.
VINDER M/ CK |
| 30.08.08 |
Labrador Retriever,
B-prøve, Vinder Klasse,
Herning |
|
Deltaget |
| 23.08.08 |
DRK B-prøve, Vinder Klasse,
Varde |
|
1.
VINDER M/ CK |
| 03.08.08 |
DRK B-prøve, Vinder Klasse,
Fyn |
Så lykkedes det at få vores sidste
CERT på B-prøve, så Bailey har nu fået titlen DKBRCH. |
2.
VINDER M/ CERTIFIKAT
DKBRCH |
| 02.08.08 |
DRK B-prøve, Vinder Klasse,
Sydsjælland |
|
Deltaget |
| 20.07.08 |
DRK B-prøve, Vinder Klasse,
Birkesø |
|
2. VINDER
M/ CERTIFIKAT |
| 21-22.06.08 |
DRK Retriever
Mesterskabet |
Efter en hård weekend med nogle ekstremt
svære poster, formåede Bailey at holde hovedet koldt, og endte med at
blive 3. Retrievermester 2008.
|
3.
RM 2008 |
| 07.06.08
- 08.06.08 |
International Working Test, Østrig |
|
14. plads med holdet &
nr. 7 individuelt & bedste danske hund med flest point |
| 24.05.08 |
DRK B-prøve, Vinder Klasse,
Centrum |
|
DELTAGET |
| 17.05.08 |
DRK B-prøve, Vinder Klasse, Sydjylland |
|
3. VINDER |
| 10.05.08 |
DRK B-prøve, Vinder Klasse, Midtsjælland |
|
UDM |
| 01.05.08 |
DRK C-prøve, Vinder Klasse, Dual-dagen,
Bække |
|
DELTAGET |
| 01.05.08 |
DRK skue, Åben Klasse,
Dual-dagen, Bække |
Læs kritik
her |
1. PRÆMIE & 2. VINDER |
| 26.04.08 |
DRK DM holdudtagelse Region Sydjylland
(3) |
|
3 POINT |
| 12.04.08 |
DRK B-prøve, Vinder Klasse, Gyldensteen |
|
2. VINDER M/ CK |
| 06.04.08 |
DRK B-prøve, Vinder Klasse, Sæby |
|
DELTAGET |
| 30.03.08 |
DRK B-prøve, Vinder Klasse, Stigsnæs |
|
UDM |
| 29.03.08 |
DRK B-prøve, Vinder Klasse,
Clausholm |
Vores bedste resultat
hidtil på en B-prøve. |
3. VINDER |
| 22.03.08 |
DRK DM
holdudtagelse Region Sydjylland (2) |
|
6
POINT |
| 01.03.08 |
DRK DM holdudtagelse Region
Sydjylland (1) |
|
1 POINT |
| 09.02.08 |
DRK C-prøve,
Vinder Klasse, Marbæk |
|
3. VINDER |
Resumé af aktiviteter sæson
2007. Klik her:
SÆSON 2007.
Resumé af aktiviteter sæson
2006. Klik her:
SÆSON 2006.
Discipliner i Vinderklasse, jvf. DRK Markprøvereglement
2007
Fri ved fod: Indgår som et naturligt element i
prøven, men som minimum skal hunden prøves i denne
disciplin på samlet 30 meter distance. Ligeledes kan 2
hunde kan afprøves samtidig under denne disciplin.
Markering: Hunden afprøves fra en enkelt op til en
triple markering. Vildtets nedfaldssted behøver ikke at
være synligt, men hunden skal kunne se vildtets bane mod
jorden/vandet. Største afstand til nedfaldsstedet ca. 80
m.
Dirigering: Dirigering på rimelig afstand enten på
land eller i vand. Dirigeringsafstand indtil ca. 80 m.
Distraktion (synlig eller som fært) i rimelig afstand
til dirigeringsretning kan forekomme.
Søg: 1 eller flere hunde afprøves i et selvstændigt
søg i et område af passende størrelse; vejledende ca.
80x80 m. Et rimeligt antal stykker vildt udlægges
afhængig af terrænets beskaffenhed og hvor mange hunde
der arbejdes med.
Trampejagt: Trampejagt kan tilføjes eller indgå i de
ovennævnte discipliner. Under disciplinen kan forekomme
såvel markering, dirigering, søg som ro på post.
Ro på post: Ro på post skal indgå i de ovennævnte
discipliner eller være en selvstændig del af prøven
f.eks. som en klapjagtslignende post.
|
|